Forslag til udvikling af lokal energiløsning baseret på solenergi

Author:

Forslag til udvikling af lokal energiløsning baseret på solenergi

I en tid med ønsker om nye, vedvarende energiløsninger og med stærkt fokus på miljøet er vi glade for Vosnæs Gods interesse i vedvarende energi og vi vil gerne bakke op herom. Vi har her et forslag til, hvordan man kan tilgodese både mennesker og økonomi, havmiljø og biodiversitet på én og samme tid.

Udfordringen for fastboende og sommerhusejere borgere er som bekendt støjgener, solflimmer og den voldsomme størrelse af de planlagte vindmøller i et smukt landskab. Området i Syddjurs kommune, på den anden side af kommunegrænsen er udsigtsfredet netop på grund af den unikke natur og det smukke landskab ned mod Århusbugten, værdier som vi gerne vil bevare.

Samtidig er flere konkurrerende dagsordener opstået de senere år, blandt andet den biodiversitetskrise vi er i og Århusbugtens kritiske tilstand. Vi henvender os derfor med dette skriv, da der er sket en meget interessant udvikling på området for vedvarende energi koblet med regenererende naturprojekter, som vi gerne vil henlede jeres opmærksomhed på.

Kort oprids af udfordringer:

Århusbugten og Kattegat lider – mængden af fisk i bugten er faldet drastisk og ålegræs forsvinder i takt med at alger tager lyset. Vandmiljøet kategoriseres fra Djursland til Horsens som enten i dårlig, ringe eller moderat stand. Der er derfor i 2023 indgået et tværkommunalt Havsamarbejde i Østjylland mellem de 7 kommuner, der deler kyststrækning (Aarhus-, Norddjurs-, Syddjurs-, Odder-, Horsens-, Samsø- og Hedensted kommuner).  Indsatsen fra de syv kommuner går på at genoprette havmiljøet ved at etablere stenrev og plante ålegræs. Lodsejere med landbrugsjord ned til bugten har en helt særlig mulighed for at bidrage positivt til dette arbejde ved at begrænse kvælstof og fosforudledninger fra land, hvilket indgår som et punkt i den tværkommunale plan.

Et af målene i planen er desuden forøget biodiversitet og genopretning af den økologiske balance langs kysten bl.a. ved at beskytte grundvand og strandeng mod sprøjtemidler.

Sidst men ikke mindst har området en helt særlig naturværdi og en uforstyrrethed der gør den rekreative værdi så høj, at mange skatter stedet og nyder roen her. Bebyggelsen Havhuse ligger under 700 meter fra de planlagte vindmøller. Antal af fastboende personer i Havhuse, som er indenfor grænsen for støjgener, er xx. Det vil sige at det er vores daglige hjem. Derudover kommer der xx antal sommerhusejere og nyder stedet på forskellige tider af året. Fastboende borgere i Studstrup og Løgten vil også blive påvirket.

Et nyt forslag til en helhedsorienteret plan der kunne tilgodese mange forskellige interesser:

Kommunerne arbejder for tiden med helhedsløsninger, der kan imødegå alle de opridsede udfordringer, behov og interesser. En af disse helhedsløsninger drejer sig om solenergi, hvor udleje af markjord giver 20.000 kr/Ha/år, hvilket over en periode på 30 år bliver 600.000 kr/Ha (som indeksreguleret beløb). Området vil blive friholdt for sprøjtning og gødning og vil blive plejet ved afgræsning samtidig med at biodiversiteten tilgodeses med åbne biotoper og anlæggelse af nye stier til glæde for områdets beboere. Et eksempel på en sådan model findes hos energiselskabet Better energy, der arbejder med løsninger med fokus på regenerative naturindsatser, hvor landskabs-arkitektur indtænkes så området opgraderes både botanisk og rekreativt. Vedligehold efter anlægsperioden består kun i afgræsning ved får.

Af nyere projekter med helhedsplaner kan nævnes Viuf ved Kolding, et projekt omhandlende 350 Ha hvoraf 218 Ha blev etableret med solceller og den resterende 132 Ha var rekreativt for mennesker og biodiversitetsmæssigt rehabiliterende. Et andet eksempel er Andst ved Vejen, hvor der er blevet arbejdet med skovrejsning, fritlægning af åløb og etablering af grønne områder med adgang via stier med naturhegn/vildtbeplantning til afskærmning mod indblik i områderne med solceller for æstetik.

Solpaneler kan etableres uden at dræne jorden, hvilket vil sige at den intensive dræning kan ophøre og naturlige vådområder kan genopstå. Et eksempel på dette er Køng Mose ved Vordingborg, hvor solceller er blevet bygget på markjord, der tidligere var kunstigt drænet. Træer og lavere vegetation omgiver her vandhuller til frøer, padder og andre vandlevede dyr som salamandere. Fuglelivet får nye levemuligheder i den lav træbevoksning og harer, agerhøns og andre dyr kan formere sig i områder, der er skærmet fra afgræsning.

Der er således tale om nye muligheder for naturrehabilitering ved kombination af høst af solenergi med fremmet biodiversitet og mindsket pres på naturen i form af næringsstoffer. Lodsejere har lige nu en historisk mulighed for at bidrage til regenerativ naturbeskyttelse af sårbare naturområder – både på egen jord, strandeng og vandløb og i hele Aarhusbugten.

ATP er hovedaktionær i Better Energy, som er nævnt i eksemplerne ovenfor. Det er derfor hovedsageligt ejet af borgere i Danmark. Der er ved disse projekter fokus på godt naboskab og langvarige, bæredygtige løsninger for både investorer, lodsejere, lokale og natur og miljø. Proceduren består i, at der nedsættes en arbejdsgruppe af repræsentanter fra Better Energy, specialkonsulenter fra kommunen og engagerede repræsentanter fra lokalområdet, med henblik på at finde bedst mulige løsninger for alle.

Den kommunale sagsbehandlingstid angives af Aarhus kommune at kunne reduceres betydeligt ved projekter, der støtter op om flere dagsordener: Det vil sige, at man udover den energipolitiske dagsorden også støtter op om den tværkommunale indsats for Aarhusbugten og den brede indsats for biodiversitet og naturrehabilitering.

Det er vores ønske som fastboende borgere i Havhuse (og Løgten og Studstrup?) at bevare det helt unikke ved området, som er blevet vores hjem – fred, ro og den helt unikt smukke natur, der omgiver os, herunder Vosnæs Gods jorde, og som vi er meget taknemmelige for.

Tænk hvis vi kunne finde en løsning, som var bæredygtig for alle?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *